skræmmende dårligt

Her er et eksempel på rigtig dårlig elektronik udvikling. Billedet viser et BMS (batteri management system) fra Citroen C1 EVie elbil.

Egentlig er hoved printet i god kvalitet, der er fornuftig dimensionering, der er valgt en godt stik med guld  terminaler til celle forbindelser, en dsp processor, der er ram til at logge data for ½ år og som sådan et interessant print.

batteri management system

Men så rabler fornuften også. boksene er lavet af bukket aluplader og er piv åbne for fugt, vand og salt fra vejen. Boksene er placeret forest på bilen bag en bukke jernplade, der heller ikke holder vand mm. ude. Det er dømt til at dø hurtigt i det miljø det arbejder i: i den danske natur der er fugtig, våd og med masser af salt på vejene.

Modstandene nederst er balancerings modstande, de bliver virkeligt varme og på det enkeltsidede print, arbejder lodningerne. Forbindelsen mellem balancerings modstande og den transistor der styrer den er lavet med fladkabelstik og tyndt 0.3 monteringsledning.

Modstandne arbejder på at løsne sig og give dårlig forbindelser og ledningerne / fladkabel stik tåler ikke det fugtige miljø. Hele balladen udsættes desuden for rystelser og stød konstant fra kørslen.

Modstandenes ubeskyttede ben er også et nemt bytte for saltvand, hvilket jeg ved fra offshore felterne på nordsøen fra søvnforstyrende erfaring. Den slags fejl havde det med at vække en om natten pga. fejlalarmer som jeg så skulle op og få fikset kl 3 om natten.

sikkerheds knapper til shutdown

Rystelser og vejrforhold vil slå printet ihjel pga. underlig design, og dels føre til risiko for fejl der får programmet i processoren til at top balancere cellerne, til de er trukket helt i bund, og risikere at blive ødelagt. Vi taler om 25 stk lifepo4 celler på 160 aha, ikke helt billigt skulle jeg hilse og sige !!

Firmaet der har lavet printet har lavet det efter gamle specifikationer til thundersky lifepo4 batterierne der sidder i elbilen, og de bliver derfor opladt til for høj spænding. Det er jo egentlig ikke et problem de kan gøre for, for de kunne jo ikke vide specifikationer blev ændret,  problemet kommer når man gerne vil have dem til at ændre det , der er ikke et software ‘fiks’ til at løse problemet og det er closed source.

Det er dårlig stil. Derfor er BMS ved at blive udskiftet !

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: