solarbatteri bank af kasserede akkumulatorer
Slut med eksperimenterne med ‘fase I’ sol panelerne, nu sættes de mere permanent op og alle desulfaterede batterier sættes samme. Ligenu er solardataloggeren koplet fra, og alle stik, afbrydere, sikringer og spændings konvertere bliver flyttet til en mere hensigtsmæssig plads. Kabler til 12Volt koster kassen, og den nye placering af batteribank, skærer 1000-1200kr af prisen på ‘masterkablet’ ind i huset. Det hele sættes samlet i drift, parallelt med eksperimenter med 5 EVA paneler.
Kasse til batterier: Der kommer front og låg på, der isoleres og forbindelse til paneler/ laderegulator går gennem væggen ind i fyrrum. Disse huller i væggen bruges også til at ‘luft opvarme’ batterierne med den varme luft fra stoker kedlen.
Forbindelse til solpaneler bliver med et kobberrør hvor der kan udvides med flere paneler ved blot at skrue en selvskærende skrue ind i kobberrør.
Denne batteri bank til koples IVT mppt ladereguleringen og solpaneler (fase I: 2x30watt + 3x60watt og fase II: 5 x 60 watt) Dette anlæg vil forblive et offgrid anlæg.
De eksperimenter jeg har lavet med solar-energi har vist mig at det godt kan betale sig at bygge-selv ved mindre anlæg, men efterhånden som prisen på solpaneler er faldet kan solpaneler fra EU lande skaffes helt ned til ca 20 kr/watt, jeg kan med EVA komme ned på en bygge pris på ca 11 kr/watt, men så er der jo en del arbejde.
Næste solar projekt (næste forår eller lignende) bliver nogle solpaneler tilkoblet det danske elnet.
MEN, indtil videre er det færdiggørelse af igangværende projekter der står højest på listen(og der er mange;) ), og økonomien skal jo lige være der til at købe de færdige paneler + tilslutningen til elnettet.
Det kan helt sikkert godt svare sig at investere i et færdigbygget solanlæg, vil tro det er tjent hjem på ca 7-8 år med mit elforbrug på 3600kwt om året. MEN, jeg vil hellere ‘spare’ solanlægget op, og montere / betalte solpaneler undervejs og dermed investere i min ‘frihed’ til ikke at skal tjene så mange penge. Der er jo den faktor der hedder skat af indtægt, den betyder at ved en el-regning på 8000 skal man tjene ca det dobbelte for at betale den. Hvis man slet ikke køber strømmen eller skal afdrage på panelerne er det jo penge lige til at sætte ind på friheds kontoen 😉