Lipo laderegulator
Hvis der er noget vi nørder kan lide så er det alle mulige tekniske gizmoer der samler data op fra omgivelserne, data bruges så til overvågning af installationer og/eller til styring og regulering.
Men er der noget vi ikke kan lide, så er det et større elforbrug der følger med, direkte proportionelt med antallet af gizmoer.
Et nettilsluttet solcelleanlæg var en oplagt løsning på elforsynings problematikken før regeringens, efter techmind’s mening, totalt idiotiske indgreb overfor den positive udbredelse af solceller på almindelige borgeres villaer.
Succesen blev stoppet af statens begær efter afgifter, og politikernes trang til populisme der åbenbart får dem til at tror de skal styre, regulere og stoppe folks behov ned i mindste detalje.
Man påstår enda at liberaliseringen af elnettet var for at slippe markedsmekanismerne fri. Det gælder dog så ikke for små el producenter som villaejere med solceller på taget der vil være selvforsynende. Men, pyt mennesket udvikler hele tiden sine livs betingelser via ny brug af teknologier.
Alle villaer overalt i danmark kunne kører med ‘Lokale Smart Grids’ (LSG) til opladning af egen produceret solar el, hvor hver el enhed i husene har sin egen elløsning med passende LithiumIon batterier(LiPo eller LiFePo4 ) og passende antal solceller på et husstandsbaseret elnet på 48 volt AC.
Er der så 20 huse på en villavej, deles villavejen om de lokalt producerede el via ‘grupper af lokale smartgrids’ (GOLSG) der er forbundet med hinanden via 48 volt AC net.
Det betyder at en hel vej, gode naboer, en boligforening osv. kan deles om den strøm der er opbevaret lokalt i Batterier indbygget i f.eks. naboens TV.
Mens børne familierne med de større børn er ude i samfundet og bidrage, bruger familien med den nyfødte og moderen på barsel eller pensionisten, den overskudsstrøm som produceres på vejen.
Disse ‘grupper af lokale smartgrids’ (GOLSG) holdes adskildt fra det offentlige elnet, og der deles en til en. Er der underskud hos nogle boligejere, jamen så bytter man med lidt nyopgravede kartofler, eller måske hjælper pensionisten den udearbejdende med at pudse vinduer, eller slå græs for at have strøm til kaffe brygning , høre radio eller til bageovnen.
Til alle disse el forbrugere i hjemmet (TV, Ipads, bærbare computere, frysere, køleskabe, wifi routeren, elvandvarmeren mm) skal der findes eksisterende, stabile batterier og ladereguleringer samt solceller og andet til små penge eller gerne gratis fra hacked elektronik skrot.
Her er vist et billede af et hacket lknes telefon stik, det hat fået indbygget et usb stik fra et skrottet ATX bundkort. Der er indbygge en 5 volt spændings regulator og kan tapes på fodlister. De 5 volt kan bruges til at forsyne ens sensor noder. Denne ‘usb power rail’ kan forsynes fra nogle kasserede traction batterier.
Batteri løsninger til oplagring af strøm fra solceller
Her er nogle eksempler på Batteri lager der kan indbygges i eller forsyne ens elforbrugere udenom det danske elnet:
1.En skrottet sony erricson mobiltelefon indeholder LiPo batteri celle på 3.7 volt og 0.8 – 1.5 Ah. En lille LiPo laderegulering til dette batteri skaffes fra olimex i bulgarien til 3,95 Euro.Det eneste der så mangler er batteri overvågning, her kan bruges en tl431 og en mosfet fra en skrottet ATX psu som vist i et tidligere indlæg. Til opladning bruges en solcelle, en mikro vawt vindmølle, en TEG (varme til el harvesting), LSG eller andet. Olimex levered endvidere et LiPo batteri med indbygget power cut off på ved 3 volt.
2. Til små sensorer og RF noder kan bruges stand alone harvesting devices, her under et billede af en lille solcelle med lader og en celle nimh batteri, der giver 3,3volt ud til feks ens jeenode. Sådan et lille print med en lille solcelle pynter jo virkeligt enormt midt i sådan en potteplante 😉 Prisen er 9,95 euro
3. Når folk smider deres uddøde solcelle havelamper på lodsepladsen, smider de et fuldt funktionel harvesting device ud. Billedet herunder viser indmaden i en skrottet solcelle havelampe. Den har en solcelle, en boost lader, en automatisk lys styret on/off funktion og en underspændings cutoff detector og den giver 3 volt ud. Desuden er der batteri holder til en celle 1.2 volt NiMh batteri. Isæt et nyt batteri og tilslut dette gratis harvesting device til en jeenode eller arduino, så er der gratis sensor data om natten de dage hvor der har været solskin.
4. En gaffeltruck der ikke kan holde strøm en hel dag får nye batterier. Disse kasserede batterier er guf for offgrid solcellefolk idet traction batteriet har en leve tid på 20-25 år. Traction batteriet med en mppt solarlader kan f.eks. bruges til at forsyne fryseren med strøm.
5. I bærbare computere sidder der LiIon batterier på typisk 11.1 volt og 4800 mah. Der er typisk 6 3,7 voolt /2200 ma celler. Ofte er der et par celler tilbage der virker, når batteriet kasseres. Disse hackes og brus sammen med Olimex LiPo laderegulatoren vist i 1.